Gratis levering til GLS pakkeshop
Kortbetaling

Sundhed

Her finder du alle de gode tilskud, der kan understøtte og hjælpe krop og sind godt på vej til mere overskud og energi i hverdagen. Vitaminer og mineraler er altid et godt sted at starte, men er der behov for de lidt mere specialiserede tilskud, så finder du både homøopatiske midler, naturlægemidler og tilskud baseret på urter og planter, der kan hjælpe dig og din familie på vej.

Kosttilskud kan være flydende, i pulverform, tablet eller kapsler, og indeholder vitaminer, urter, pollen eller bær, alt sammen fra naturens egen hånd.
Et kosttilskud adskiller sig fra et naturlægemiddel. Forskellen er bl.a. lovgivningen og registreringen. Det betyder, at de godt kan indeholde de samme ingredienser, men forskellen er, om det er registreret som et kosttilskud eller naturlægemiddel. Kosttilskud betragtes som mad og hører ind under fødevarelovgivningen, mens naturlægemidler hører ind under lægemiddellovgivningen. Ved kosttilskud er der regler for, hvilke sundhedsanprisninger man må bruge og hvornår, man må bruge dem. Det er som udgangspunkt alene tilladt at anvende sundhedsanprisninger, som er godkendt i EU, og som er vurderet dokumenteret. Produkter, der markedsføres som egnede til at behandle eller forebygge sygdomme skal godkendes som lægemidler. Men en godkendelse som naturlægemiddel og efterfølgende udgifter er kostbare, og dyrt for en mindre virksomhed. Ligeledes kan det ikke betale sig hvis produktet blot henvender sig til en lille gruppe mennesker. Man kan finde masser af undersøgelser, som viser, at et bestemt kosttilskud har en virkning. Men selvom undersøgelserne dokumenterer, at et kosttilskud hjælper på en sygdom, må producenten ikke bruge det i markedsføringen. Kosttilskud skal altid være mærket ”Kosttilskud” og en angivelse af den anbefalede daglige dosis. Hvilket kosttilskud du skal spise er selvfølgelig rigtig meget afhængigt af din livsstil og kost. Et kosttilskud skal ikke erstatte en god økologisk kost men være et supplement. Se vort store udvalg af kosttilskud under de forskellige grupper.

 

Indkøbsvogn