Gratis levering til GLS pakkeshop
Kortbetaling

Alder 45+

Overgangsalderen indtræder som regel mellem 45 år og 55 år, for nogle meget tidligere. Overgangsalderen kaldes også klimakteriet, og tidspunktet for sidste menstruation kaldes for menopausen og hænger sammen med, at din produktion af æg i æggestokkene er ved at slippe op. Overgangsalder påvirker primært de to hormoner progesteron, som forbereder livmoderen på at tage imod befrugtede æg, og østrogen, som er det kvindelige kønshormon. Det er det faldende niveau af de to hormoner, der sætter gang i din overgangsalder; især det faktum, at østrogenet forsvinder, giver problemer. Det betyder for det meste at huden ældes hurtigere og håret bliver tyndere og knoglerne svagere. Derudover mister slimhinderne deres smidighed, hvilket kan betyde inkontinens, og nogle gange også problemer med kløe og svie under samleje. Rigtigt mange får hedeture. Det er meget individuelt hvor plaget man er, men overgangsalderen er ikke til at slippe udenom. Det er derfor en god ide at forberede sig lidt – ved at passe ekstra godt på sig selv, og allerede i årerne før starte med at opbygge gode vaner som f.eks. sund kost, motion og gode søvn- og hudplejerutiner. Spis sund kost med masser af fibre og phytoøstrogener fra fuldkorn, græskarkerner, bælgplanter (bønner, ærter, tofu), broccoli og anden kål, rødder og asparges. Skån leveren for (overdreven) alkohol og anden kemi, så den kan nedbryde overskydende hormoner m.v. Marietidsel og mælkebøtte styrker leveren. Supplér evt. med en stærk multivitamin, omega-3 og evt. ekstra magnesium. Sørg for at få olie hver dag, såsom fiske- og planteolier, avocado, nødder, mandler, frø og kerner – de er byggesten for kønshormonerne, som alle består af fedt. Lyt til din krop og mærk hvornår du har brug for at holde en pause. Sørg for at få ca. 8 timers søvn hver nat. Hav en fast rutine hvor du går tidligt i seng og står tidligt op. Lær at meditere. Det reducerer risikoen for hedeture. Motion er også en rigtig god måde til ikke alene at dæmpe hedeturene, men også et godt middel mod dårligt humør. Har du lidt ekstra kilo på baller og lår skal du ikke være ked af det. Det er nemlig i disse fedtdepoter at der stadig kan dannes østrogen.
Antal produkter: 18
   
   

Indkøbsvogn