Gratis levering til GLS pakkeshop
Kortbetaling

Danske Råvarer

Vi ønsker at hylde nystartede iværksættere for deres flid og nøjsomhed

Det blomstrer op over hele Danmark med nystartede iværksættere der vil noget andet end de traditionelt producerede madvarer. Det startede med de små bryggerier, der hurtigt fandt ud af at man kunne sælge speciel øl i Danmark. Siden er det bare vokset og vokset, og der findes snart ikke en by i Danmark som ikke har sit eget økologiske råvare værksted. Vi vil i den kommende tid tage fat i mange af disse iværksættere, og dem der har vokset sig lidt til, og tilbyde dig deres produkter på vores hjemmeside.

Har du kendskab til, eller er du selv økologisk råvare iværksætter, så tag fat i os, så vi sammen kan sammensætte et stærkt sortiment. Vi ønsker nemlig at komme helt ud i den yderste køkken have i vores fantastiske Danmark.

Vi forsøger at skabe et sortiment, der i endnu højere grad smager af den salte vind ved Vesterhavet og den rige muld på Sydhavsøerne. Vi vil prioritere varer, der er produceret med hjerteblod og grundighed; hvor kvalitet, ægthed og smag er i højsædet, og hvor bæredygtighed og omtanke for dyr og miljø er en selvfølge. Og vi vil nøje udvælge varer med nærhed og gode historier - varer der smager af Danmark.

Definitionen på en Dansk Råvare er, at den skal være produceret i Danmark og bestå hovedsageligt af danske råvarer. Produkter, hvis råvarer ikke kan produceres i Danmark, kan godkendes som en Dansk Råvarer, hvis virksomheden bearbejder den i Danmark og sætter deres eget håndværksmæssige præg på det endelige produkt.

Indkøbsvogn